Slap stok og rollator efter tapening
18.09.2012, af freelancejournalist Flemming Kyster
Jeg ved ikke hvorfor, men det virker, fortæller fysioterapeut Nels Asmussen, der har haft succes med kinesiotape til en neurologisk patient.
Birgit Hansen har gået til behandling hos fysioterapeut Nels Asmussen i et år.
”Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mine år som fysioterapeut”. Sådan siger Nels Asmussen, fysioterapeut hos Center for Fysioterapi og Træning i Helsinge, om et ganske bemærkelsesværdigt patientforløb.
Birgit Hansen, 71-årig apopleksi-patient med lammelser og spasmer i venstre side, har han ved hjælp af kinesiotape kunnet hjælpe af med stok og rollator samt den spasticitet, som pinte hende især om natten.
”Jeg har fået et liv igen, efter at der oprigtigt talt ikke var meget ved at være til. Lægerne mente ikke, de kunne hjælpe mig mere, og deres svar på mine problemer var kun stærk medicin”, fortæller Birgit Hansen.
Natlige pinsler
Birgit Hansen blev i sensommeren 2009 ramt af en blodprop i hjernen, der resulterede i delvis halvsidig lammelse, hukommelsessvigt og usammenhængende sprog. Et genoptræningsophold hjalp, særligt på sproget, men efterfølgende fik Birgit Hansen det værre og værre rent fysisk.
”Især nætterne var et helvede. Venstre ben og arm spjættede ukontrolleret, og jeg havde slemme spændinger i ryggen. Jeg kunne ikke finde hvile, jeg kunne ikke vende mig, og jeg kunne ikke sove for smerter”, siger hun.Ud over stærk medicin, som Birgit Hansen ikke ønskede, havde lægerne ingen svar på hendes natlige pinsler. Og at forsøge at afhjælpe den delvise lammelse i venstre side og spasmerne var slet ikke et tema længere.
Tilfældigvis blev det Nels Asmussen, der i august 2011 fik Birgit Hansen som patient, netop som han havde været på et 12 timers grundlæggende kinesiotape-kursus. Hans teori var, at quadriceps var for spændt, og han inhiberede derfor musklen med kinesiotape. Det gav dog ingen effekt, så tapen blev pillet af igen.
”Det gælder for kinesiotape, at hvis der ikke er effekt med det samme, så er det fordi, det ikke virker”, påpeger Nels Asmussen. Men da han prøvede facilitering af quadriceps (med cirka 35-50 procent stræk på tapen) var der øjeblikkelig effekt. ”Jeg var slet ikke i tvivl om, at her skete der noget drastisk. Musklen, der før var som en jernkugle i låret, var pludselig helt afslappet”.
Også Birgit Hansen husker dagen meget tydeligt. ”Nels bad mig sætte mig op. ”Det kan jeg jo ikke”, indvendte jeg. Men jo, det kunne jeg. Jeg kunne også holde mit ben strakt, og jeg kunne stå op uden at miste balancen. Det var så stort – Nels’ øjne var kuglerunde”, husker Birgit Hansen.
Sikker gangfunktion
Da Nels Asmussen forfinede strategien ved også at tape venstre m. gluteus medius, var resultatet atter forbløffende.
Fra at have en meget usikker gangfunktion og være afhængig af rollator eller stok, kunne Birgit Hansen nu – med tape på – gå sikkert og uden stok over kortere afstande. Hun kunne sågar holde balancen på ét ben, og der kom styrke i hendes dropfod. ”Udfordringen blev nu at få Birgit til ikke at gå for hurtigt, for hun er trods alt stadig sårbar”, siger Nels Asmussen.
Pudsigt nok medførte tapening af venstre quadriceps og m. gluteus medius også, at den venstrehåndede Birgit Hansens meget svage venstre arm, ”hængende” venstre hånd og delvist følelsesløse fingre fik nyt liv.”Nu kunne jeg skrive, så det kunne læses, hvor jeg før måtte støtte hånden med en pude for at lave nogle kragetæer”.
Men på et tidspunkt frygtede både fysioterapeut og patient, at eventyret var slut. Ved en middag tabte Birgit Hansen sin tallerken, da hun fik et pludseligt jag i armen. Måske var spasticiteten på vej tilbage?
Men løsningen var at sætte faciliterende kinesiotape på venstre biceps. Siden har der ikke været spasmer, så længe tapen er på. Ifølge Birgit Hansen holder en gang tape på de tre omtalte steder typisk fem-seks dage – en enkelt gang har det dog siddet i 14 dage. Hun kan vaske sig og gå i bad, uden at det giver problemer med tapen, som heller ikke er generende at have på, oplyser hun.
Bør undersøges nærmere
Nels Asmussen har video-dokumenteret forløbet, ligesom hans kolleger i klinikken har fulgt levende med i processen. Men han er helt klar over, at nogle vil være skeptiske. ”Jeg påstår ikke, at kinesiotape kan hjælpe alle neurologiske patienter. Jeg ved ikke, om det kan hjælpe 80 procent eller 20 procent af alle – eller om Birgit er et helt enestående tilfælde. Men jeg ved, at det har haft noget nær mirakuløs effekt på hende. Hvorfor og hvordan kan jeg ikke redegøre for, men jeg synes, det er et område, vi bør debattere, undersøge og kaste lys over”.
Birgit Hansen har nu været i behandling i ca. 1 år med træning 1 gang om ugen og tapening 2 gange om ugen. Hun er ikke blevet meget stærkere, men er stadigvæk dybt afhængig af tapen, og blot et par dage uden tape sender de natlige spændinger i ryggen tilbage.
Nels Asmussen har desuden afprøvet metoden på en patient med multipel sklerose, der efter et attak fik dårlig styring af højre ben og nedsat kraft over m. tibialis ant og meget usikker gang. Quadriceps blev tapet, og efterfølgende var der normal styrke af m. tibialis ant og normal gangfunktion, fortæller han.